KenTip FS lanceres på EMO i Hannover
EMO, som er verdens største metalbedarbejdsningsmesse– blev i år afholdt i Hannover, efter at den i 2015 blev afholdt i Milano. Fortiva var selvfølgelig på besøg for at holde øje med alle de nye tendenser og ikke mindst for at være med til at lancere KenTip FS, som er Kennametals nye modulære bor.
Vi besøgte messen fra d. 18.-23. september, hvor vi var at finde i udstillingshallerne i Hannover. Ligesom Hannover-messen er verdens største messe (størrelsesmæssigt) – er EMO verdens største og førende messe for metalbearbejdning.
På EMO præsenteres værktøjsmaskiner, kontrolsystemer, industrielle robotter m.m. Messen formidler om alt det nyeste, der er værd at vide om bearbejdning. Industri 4.0 – Den fjerde industrille revolution, har over en længere periode været på dagsorden, og det var også et gennemgående tema under hele messen.
Kennametal lancerede KenTip FS
Premieren på KenTip FS – det nye modulære bor – fandt sted på messen. KenTip FS dækker mange applikationer, og det giver bedre ydelse end noget andet modulopbygget system. Det nye modulære bor har mange produktionsmæssige fordele, hvor det er muligt, at bearbejde med høje skæredata uden at gå på kompromis med levetiden. Desuden er boret udviklet med en intelligent interface, som giver borspidsen en forbedret bespænding.
Derudover er der også Fast Flow med polerede spånkanaler, der giver en betydelig bedre spånafgang. Multi-Coolant Systemet leverer skærevæsken, hvilket er yderst nødvendigt. KenTip FS leveres i tre forskellige geometrier; stål, rustfrit stål og støbejern. Borene starter ved en diameter på Ø 6,0 og findes i standardlængder op til 12 x D.
KenTip FS vil give dig betydelige omkostningsbesparelser og forenkle din proces i værkstedet.
Ønsker du yderligere information? Kontakt os!
